JEG SKAL GIFTES! #1


d. 20 November ændrede alt sig pludselig ret hurtig. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde?

Jeg er lige startet i praktik for 3 uger siden, og jeg kæmper for at komme igennem. Det var ikke hvad jeg havde regnet med overhovedet, jeg blev syg konstant og jeg var enormt udfordret psykisk. Jeg kommer hjem efter en enormt lang dag i praktikken og det eneste mit hoved kan rumme, det var egentlig noget ro og en dejlig sofa. En dag forinden beslutter Morten sig for at sælge sin computer, sådan ret ud af det blå og jeg stiller mange undrende spørgsmål, men får ikke rigtig noget svar. Jeg lader det ligge og tænker "Oh well, så har han jo også mere tid til praktiske ting og sådan" - det har været et højt diskuteret emne at han skulle have så stor en computer stående i vores knap så store lejlighed, jeg støttede ham selvfølgelig i hans beslutning, det er trods alt hans hobby. Morten får solgt sin computer og jeg sidder stadig tilbage som et stort spørgsmålstegn, men jeg tænker ikke videre over det, da jeg på det tidspunkt havde TUSINDE af andre ting i hovedet.
Den 20 November, kommer jeg hjem efter en meget lang og hektisk dag. Og Morten beslutter sig for at gå på knæ for mig. Jeg tuder af lykke og er lidt flov over min påklædning, da jeg legit havde det mest comfortable og knap så pæne tøj på efter jeg havde været på arbejde. Jeg siger naturligvis ja, med en grådkvalt stemme og rystende hænder. Det næste der skulle ske, var at vi efterfølgende skulle på Flammen og spise, for at fejre vores forlovelse.  Det var sådan en god dag!

Kommentarer

Populære indlæg