At glæde sig på andres vegne


Jeg er uden tvivl ikke den eneste der oplever dette indimellem i livet, det der med at glæde sig på en venindes/vens vegne når det går skide godt for dem. Som oftest er det jo stadig en reel glæde for at det kører for dem, om det er et mega fedt job, en ny kæreste, en positiv graviditetstest eller en skinnende ring på fingeren. Men alligevel kommer den der følelse snigende som hvisker ”gid det var mig”.
Jeg står faktisk nøjagtig i sådan en situation på nuværende tidspunkt, glæden over at andre er glade, men skjuler sådan lidt en følelse af misundelse også dog alligevel ikke. Fordi misundelse bliver jo oftest betegnet som noget negativt, hvilket jeg ikke altid syntes det er. Jeg tror det kommer meget an på hvordan man tackler den misundelse. Men kan også bruge misundelse til noget positivt i form af at blive mere målrettet og mere engageret til ens egne ønsker, eller lige præcis dét ønske.
Jeg tror også det er vigtig at anerkende over for sig selv og acceptere at det sgu egentlig okay at ønske man havde det andre har indimellem, men, hvad kan man så gøre for at få det? Og hvad gør jeg galt, siden det ikke er sket for mig?
Sommetider er det selvfølgelig også bare at væbne sig med tålmodighed og bevarer den positive attitude, trods negativ udfald gang på gang. Det lyder bare vildt uoverskuelig sommetider. Og jeg tror jeg er begyndt at tippe over til den lidt desperate side – fordi hvad fanden skal jeg gøre for at det bliver mig?
Samtidig sidder jeg også tilbage med følelsen af, at jeg da på ingen måde skal tænke sådan og at jeg faktisk burde fokusere på noget af det positive jeg har i mit liv. Men det er så nemt at sige at man skal fokusere på det positive, men det er alligevel så svært at gøre i praksis. Jeg er selv ret realistisk anlagt og alligevel kan jeg ende med at blive skuffet, selvom jeg da trods alt er realist? Dét er noget mærkelig noget.

Men det er sgu også okay indimellem at ønske man havde det andre har, om det er et super fedt og karriere orienteret job, en kæreste, en familie eller et bryllup – så skal man bare husk at se positivt og væbne sig med tålmodighed (ironisk nok).

Billedet har forresten ikke lige noget med selve teksten at gøre, jeg synes bare det illustrere denne tankegang dette blogpost har. 

Kommentarer

Populære indlæg