When choices needs to be made


Jeg har længe gået og været stresset. Faktisk sommeren over, og det bærer min blogposts jo nok også meget præg af. Jeg beklager hvis kun i føler at jeg skriver om negative ting i mit liv, fordi det er langtfra negative ting der sker i mit liv.

Anyways, jeg har haft dette studiejob i snart 4 måneder efterhånden. Men jeg kan mærke hvor meget det påvirker min skolegang, mit humør og mit overskud. Jeg arbejder i en sundhedsklinik, hvor jeg primært står for alt rengøring og oprydning. Jeg føler ikke længere jeg har tiden eller overskuddet til at arbejde ved siden af mit studie, især ikke i forhold til hvor svært jeg har ved fagene. Jeg har aldrig været pigen der har fået 10 og 12 taller på stribe, jeg er typen der skal kæmpe rigtig, rigtig meget for det faglige. Selv i gymnasiet og helt tilbage til folkeskolen fik jeg faktisk af vide jeg ikke kunne komme på gymnasiet, grundet min talblindhed. Jeg trodsede dem og fik min hue på, som det mest tilfredsstillende nogensinde. Jeg har derfor også sagt mit arbejde op, men jeg ved også godt, hvor svært det bliver at få det hele til at løbe rundt uden et job, så jeg bliver uden tvivl nødt til at tage et SU lån. Men sommetider, bliver man også nødt til at kigge sig selv i øjnene og imødekomme den trælse sandhed: jeg har ikke overskuddet til et studiejob ved siden af mit studie. Selvom jeg ville ønske så inderligt jeg havde overskuddet, så har jeg det altså ikke. Det er noget jeg har gået og benægtet længe nu, men nu er det vidst også på tide at jeg er ærlig over for mig selv og mine omgivelser. Derudover så synes jeg også det var svært at få tid til at være social, ikke mindst med min familie men også ligeledes med mine venner.


Jeg håber jeg nu kan få en byrde lettet fra min skulder ved denne beslutning. Selvom det dog føles lidt som et nederlag, så er det bare det bedste lige i øjeblikket. Måske jeg kan få et job når der kommer mindre ræs på i forhold til mit studie.

Kommentarer

Populære indlæg