Jeg er i chok!

Følelsen sidder stadig inde i mig, og jeg ved ikke om jeg nogensinde ture gå alene ud igen..

På hjem vej fra en fest tidlig lørdag morgenen, jeg møder de her 6-7 fyre, de holder fast i min cykel så jeg ikke kan køre, den ene sætter sig på mit bagagebærer og river op i min bluse, og beder mig kommanderende om at køre ham hjem, de andre piller og røre lidt over det hele, jeg beder ham om at hoppe af min cykel, han nægter... De siger højt og tydelig at hvis jeg giver dem cigaretter så får jeg lov at gå, jeg roder i min taske så desparat jeg er for at komme væk fra de her alt for nærgående fyre, mit hjerter banker 100 km. i timen, og tårerne begynder at presse på, jeg giver dem 4 cigaretter og min lighter... Og de vil stadig ikke lade mig gå, indtil det bliver for meget og tårerne får frit løb og de kan tydelig se at jeg græder, de går væk fra mig og jeg skynder mig at kører. Grædende, hulkende og i chok hjemad.  Da jeg kommer hjem, græder jeg stadig og mit hjerte banker stadig alt for hurtig. Jeg falder i søvn med uro i kroppen. Uvidende om jeg havde tænkt mig at fortælle det til nogen eller ej.

Der havde jeg virkelig brug for ham.

Kommentarer

Populære indlæg